NATIONAL VALGKAMPAGNE der gik viral
Denne kampagne sparkede døren ind til TV2 Nyhederne, TV2 News, TV2 Østjylland, TV2 Midtjylland, Stiften, Jyllandsposten, Midtjyllands Avis, Ekstrabladet, BT og mange andre redaktioner. Reklamespottet gik viralt på facebook, hvor 1 mio. mennesker blev nået, og hvor videoen fik 310.000 views. Ialt blev tæt ved 3 mio. danskere eksponeret for kampagnen ved hjælp af biografspots, annoncering, facebook og PR omtale.
se BIOGRAFreklamen
Erhvervsmanden, Søren Toft-Jensen fra Borg Automotive, kontaktede mig kun 3 uger inden valget omkring retsforbeholdet i 2015. Han ønskede at skabe en stærk nej-kampagne, da han var bange for konsekvenserne ved et eventuelt ja. Udfordringen var kolossal pga. den ultrakorte tidshorisont, og fordi mediernes fokusering for politikerne skabte en favoriserende konkurrencesituation.
Min løsning blev en todelt strategi. I første step affyrede vi en landsdækkende biografkampagne, som blev suppleret med en målrettet facebookkampagne samt helsides annoncer i de største danske aviser. Den direkte afsender var Søren Toft. Dermed var bolden givet op til kampagnen næste fase - PR! Medierne kunne så skrive en ny type valghistorie, der handlede om, hvad der fik en privat mand, til at lave en national kampagne. På den måde fik Sørens budskab øget bevågenhed, og hans argumenter fik intens taletid. Kampagnen tillod endvidere Søren, at blive positioneret, som "folkets" modtræk ift. den "politikerlede", som herskede under valgkampen. Søren blev et autentisk modtræk, hvilket ramte et stort segment af vælgere og flyttede stemmer.